Hønsefræs

En frustreret tabers anmeldelse af et udemærket børnespil
  • Underholdningsværdi
  • Artwork og komponenter
  • Værdi for pengene
  • Regler
  • Ventetid
  • Tema
  • Langtidsholdbarhed
2.1

Resume

Nøj jeg er træt af at tabe i Hønsefræs, men ungerne elsker det. Så disse karakterer bærer præg af, at det er mig (taberen), som har anmeldt spillet.

Sending
User Review
2 (2 votes)
Kategorier: ,

Beskrivelse

Hønsefræs er spillet der vil fjerne din tro på dig selv, spillet der vil få dig til at erkende din egen endelighed og spillet der vil få dine værste spildæmoner frem. Med mindre du er barn selvfølgelig.

Som barn vinder du uden besvær over dine ellers spilvante ældre. Uden respekt for deres årelange omsorg, forståelse og opdragelse sidder du som barn uopmærksom, uengageret og brillerer med din plastiske og uprægede hjerne. Samtidig koncentrerer du dig lystigt om alt muligt andet end spillet. Mens fx din fader (bare for at tage en tilfældig person), sidder svedende og fokuserer på 12 simple brikker og 24 felter. Alligevel ser jeg din høne komme tættere og tættere, mens du troligt vender den ene efter den anden af de 12 midterbrikker.

Hønsefræs set ovenfra
Hønsefræs set ovenfra

Hver memory-lignende handling bringer dig ét trin/æg tættere på mig, og svedperlerne slås med frustrationen om min opmærksomhed. Før jeg har nået at tænke over det, så er din høne hoppet forbi min, og har stjålet min fjer. Spillet er så godt som forbi, og jeg sidder opgivende og resigneret tilbage overbevist om at det næste spil vi skal spille er Caverna eller Orléans uanfægtet, at du kun er 7 år. Jeg skal have genetableret min ærefulde position som bonus pater familias.

Hønsefræsende Konklusion

Jeg spiller, stort set, ALDRIG Hønsefræs med mine børn… mere. Min selvtillid og selverkendelse kan ikke håndtere den modstand jeg oplever. Hønsefræs får mig til at føle mig gammel, slidt og ubrugelig, men giver mig også en smule tiltro til, at vores børn nok skal kunne klare sig i den store vidde verden. Og verden nok skal klare sig med de børn vi har sat i den.

Denne anmeldelse er skrevet med et blink i øjet. Spil Hønsefræs med dit barn, du vil blive imponeret over deres evner. Men far med lempe, for når først de har lugtet sejrens sødme, så er de ustyrlige.

2 anmeldelser af Hønsefræs

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Hønsefræs”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *