Carcassonne Hunters and Gatherers

Dejligt Tile Placement og Area Control spil
  • Underholdningsværdi
  • Artwork og komponenter
  • Værdi for pengene
  • Regler
  • Ventetid
  • Tema
  • Langtidsholdbarhed
3.4

Resume

Carcassonne Hunters and Gatherers er spillet som fik mig i gang med brætspil igen. Det er det perfekte spil til at komme videre i og med brætspilshobbyen.

Sending
User Review
0 (0 votes)
Kategorier: ,

Beskrivelse

Carcassonne Hunters and Gatherers var spillet som fik genetableret min interesse for brætspil. Efter nogle år med egen virksomhed ved siden af normalt arbejde og små børn, så var der pludselig pusterum til at tage på skiferie med familen. Den simple æske med Carcassonne Hunters and Gatherers røg med i pakningen. Spillet kom til bordet hver aften i en head to head mellem mig og fruen, mens børnene sov. Men det gav mig også indsigt i, hvor meget der var sket med brætspil, siden jeg havde haft lyst til at vælte bordet i et evighedsspil af RISK. Der havde været en lystig flirten med nogle god spil i Bastard café, men ikke nok til at genantænde den gamle flamme. Men nu var den tændt, og jeg var sulten efter mere.

Denne lille forhistorie gør, at jeg synes Carcassonne Hunters and Gatherers er det ultimative gateway spil. Det virkede i hvert fald for mig, og jeg er overbevist om, at det også vil gøre det for andre. Så skal du videre, og i gang med moderne spil, så synes jeg at Carcassonne er et virkeligt godt bud.

At spille Carcassonne

Carcassonne kombinerer to mekanikker, som jeg holder meget af. Tile placement og area control. Noget af det som gør Carcassonne magisk er, at de to mekanikker hænger sammen. De brikker jeg placerer åbner mine muligheder for hvilke områder jeg kan udøve kontrol over.

Noget af det jeg nyder mest ved spillet er, at det er hyggeligt. Det levner meget plads til sludder og jeg synes næsten at Analysis Paralysis (AP), hvor spillere sidder og bryder deres hjerne i måske lidt for lang tid, er en god ting. Så sidder man og taler lidt om hvad som kunne være det klogeste/bedste træk.

Carcassonne er kommet i et utal af versioner. Jeg har kun prøvet et fåtal, men jeg synes klart at Hunters and Gatherers rangerer som én af de bedste versioner. Ydermere giver stenalder temaet god mening, med mammutter, sabeltigere og fiskeri. Dette er formentlig spillet jeg aldrig vil skille mig af med, da det har åbnet min verden for et større univers.

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Carcassonne Hunters and Gatherers”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *