Udgivet i Skriv en kommentar

5 bedste spil til nytår og julefrokost

Loveletter indhold

Her følger listen over de 5 bedste spil til nytår og julefrokost. Vi kender det allesammen. De forskellige retter og dertil hørende væsker er blevet fortæret, og nu skal vi rigtig hygge. Desværre bliver Trivial Persuit hevet frem af værten, og nu går der træthed og evighedsspil i den 🙁 Med den rette forberedelse eller ved selv at være værten kan dette undgås. Nedenstående liste kan hjælpe dig til nogle rigtig gode alternativer til spil i festligt lag.

Så nu får du top 5 listen af spil, som ville være oplagte at spille til nytårsaften, til en julefrokost eller til et arrangement hvor der bliver indtaget lidt alkohol.

Alkoholen er den magiske ingrediens til at vælge de rigtige spil her. Der kan være en del faldgrupper i, hvad man kunne tro var de oplagte valg.

Selv simple strategiske spil er en NoGo

Man skal selvsagt styre uden om alle tunge strategi-spil. Det vil føre til minutlange indslag med Analysis Paralysis. Dvs at man skal sidde og overveje sit træk i lang tid. Med indtagelse af alkohol, så vil selv relativt simple strategiske spil IKKE være at anbefale. Man kunne tro at Splendor, Lanterns, Imhotep eller lignende ville være gode valg, men det er det ikke.

Der er en undtagelse til ovennævnte, og det er hvis der skal tages valg på tid, eller valgene skal tages samtidig. Dog skal I seriøst overveje om det er en god ide at spille om at drikke, for det kan resultere i at taberne bliver større tabere.

Kriterier for et godt spil at spille i festligt lag

  • Det skal være tidsmæssigt kort
  • Det skal have korte runder, og derved løbende frigive endorfiner til spillerne. Øget alkohol-indtag fordrer konstant tilfredsstillelse, ellers mister man interessen
  • Det må ikke have sekventielle valg. Ellers ender vi med at sidde og vente på ham den mest fulde
  • Det skal ikke have for mange små dele, da finmotorikken vil stå af relativt tidligt. Dette faktum gør også, at det kan give ekstra morskab at vælge spil som har behændighedselementer i sig

Her er min top 5 ud fra ovenstående kriterier, så skynd dig at smide dem på juleønskelisten, eller bare køb dem med det samme. Mange af dem koster ikke alverden.

Så her er de 5 bedste spil til nytår og julefrokost. Og i bunden kan du se en masse boblere, som jeg overvejede, men som lige præcis ikke kom med på listen.

Loveletter5. Love Letter

Loveletter er hurtigt blevet en spillemæssig Intellectual Property (IP), der er blevet spredt ud over alverdens forskellige temaer. Senest er der kommet en Cthulhu variant, som jeg dog har til gode at spille.

Loveletter er en god filler, hvis man lige har lidt tid, der skal fyldes ud med lidt spil, og reglerne kan forklares på et par minutter.

Spillet finder altid vej til bordet med nye spillere eller når turen går til sommerhus og ferie.

Telestrations4. Sig Det Videre!

Sig det videre er ikke noget kønt spil, det er ikke noget raffineret spil, og det er ikke noget nyt spil. Men det er hylende morsomt og hyggeligt. Familien går helt i selvsving når det kommer til bordet. Og ungerne er særligt begejstret. Anmeldelserne fra mine ungers side har indtil videre lydt.

Det er det bedste spil vi har” og “Det er bedre end Pandemic

Vi skiftes til at tegne og skrive hvad vi ser, og når blokkene har kørt en omgang, så løber vi udviklingen igennem. Og det er kun få gange, at det er det rigtige ord som finder hele vejen igennem til slutningen af runden.

3No Thanks. No Thanks

Reglerne i No Thanks er lige så simple, som spillet er sjovt.

De 33 kort, som er nummereret 3-35 blandes. 9 tilfældige kort fjernes fra spillet. Hver spiller får 11 poletter (6 spillere 9 poletter; 7 spillere 7 poletter), som de skal holde hemmeligt for de andre. Første kort vendes.

Hver tur har du to muligheder:
– Spille en af dine poletter (sige No Thanks) for at undgå at tage det aktuelle kort
– Tag kortet op (sammen med eventuelle poletter, der allerede er blevet spillet på kortet) og vend det næste kort

Det handler om at slutte med færrest point, og hvis man har nummerserier, så er det den laveste der gælder (fx 34,33,32 giver ikke 99 point, men 32 point).

Der er forskellige varianter inkluderet i reglerne, og vi spiller altid med Hidden Tiger Varianten, som gør et allerede sjovt spil endnu sjovere. Her tager man hver et af de ni kort, og beholder det på ens hånd. Man må vælge at spille det i ens tur, men man behøver ikke. Det er en smart måde at sikre sig nummerserier og mange poletter.

No Thanks er den oplagte rejsekammerat og værtsgave. Det ser ikke ud af meget, men der er mange timers rigtig god underholdning i spillet.

Top That!2. Top That!

Top That! er et action/dexterity spil, hvor der handler om hurtigst muligt at konvertere det man ser på et kort til de plastikelementer som hver spiller er udstyret med.

Reglerne er ultrasimple. Hvis noget er gråt, så skal det være med i løsningen, men man må ikke kunne se det. Hvis noget har stjerner på sig, så skal det have noget inde i sig. Den som hurtigst kan bygge noget som stemmer overens med kortet får det som et stik.

Top That! er et stressende og hektisk spil, som alle kan være med til. Det er vanvittig godt træning til ungerne, hvis de skal få en abstrakt forståelse om at omsætte noget visuelt til noget fysisk. Dog vil ungerne ofte have behove for et lille forspring for at udjævne modstanden.

Komponenterne er en stor det af dette spil, og de er rigtig godt lavet. De modstår en del tæsk under de stressende øvelser. Og jeg har endnu ikke smadret noget i spillet, selvom alt logik dikterer at det burde være gået i stykker.

Jeg kan varmt anbefale Top That! som selskabsspil (måske i et drikkelag), eller med ungerne, som synes dette spil er utrolig sjovt.

One Night Ultimate Werewolf1. One Night Ultimate Werewolf

One Night Ultimate Werewolf er et sjovt og festligt spil, som man kan forklare på fem minutter og spille på ti. Det er tager lige et par spil før alle er med på strategien, men så kører det bare.

Det kan også snildt spilles med børn. Jeg har spillet det til en 8 års børnefødselsdag, og de fangede fint konceptet. De skulle lige hjælpes lidt i gang, men for mig var det næsten lige så sjovt som for dem.

Det er også godt i mere festlige sammenhænge, som en mulig erstatning for det evindelige Trivial Persuit eller Bezzerwizzer.

Det er vigtigt at hente app’en som hører til spillet, der bliver man guidet igennem hvad man skal gøre, af den fantastiske Eric Summerer. Han har en supergod stemme. Og hvis man spiller dem med børn, så kan man bare simultanttolke. Det fungerer fint.

Jeg har aldrig KUN spillet One Night Ultimate Werewolf én gang. Når først spillet er kommet på bordet, så vil alle spille det igen og igen. Det koster kun omkring 150 kr. og det er alle pengene værd (og mere til).

Boblerne, som kun lige præcis ikke klarede cuttet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *