Beskrivelse
Top That! er et action/dexterity spil, hvor der handler om hurtigst muligt at konvertere det man ser på et kort til de plastikelementer som hver spiller er udstyret med.
Reglerne er ultrasimple. Hvis noget er gråt, så skal det være med i løsningen, men man må ikke kunne se det. Hvis noget har stjerner på sig, så skal det have noget inde i sig. Den som hurtigst kan bygge noget som stemmer overens med kortet får det som et stik.
Top That! er et stressende og hektisk spil, som alle kan være med til. Det er vanvittig godt træning til ungerne, hvis de skal få en abstrakt forståelse om at omsætte noget visuelt til noget fysisk. Dog vil ungerne ofte have behove for et lille forspring for at udjævne modstanden.
Komponenterne er en stor det af dette spil, og de er rigtig godt lavet. De modstår en del tæsk under de stressende øvelser. Og jeg har endnu ikke smadret noget i spillet, selvom alt logik dikterer at det burde være gået i stykker.
Jeg kan varmt anbefale Top That! som selskabsspil (måske i et drikkelag), eller med ungerne, som synes dette spil er utrolig sjovt.
Det gode og dårlige ved Top That!
- Anderledes spil som rammer mange forskellige målgrupper
- Flotte plastik-komponenter
- Kunne være rart med et højere antal spillere
- Kan måske blive lidt kedeligt, hvis man hele tiden taber
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.