Yamataï

Fantastisk mix af andre spil
  • Underholdningsværdi
  • Artwork og komponenter
  • Værdi for pengene
  • Regler
  • Ventetid
  • Tema
  • Langtidsholdbarhed
3.9

Resume

Virkelig flot spil, som tager det bedste fra Ticket To Ride, SmallWorld, Splendor, Puerto Rico og El Grande og laver denne lille perle af et spil ud af det. Det eneste minus er, at man skal vente lidt, da der er så mange muligheder, så det er altid svært at vælge mellem alt det kan man foretage sig.

Sending
User Review
0 (0 votes)
Kategori:

Beskrivelse

Yamataï er på overfladen et let og tilgængeligt spil med kun 7 siders regler, men når først man kaster sig over det, så vil man opleve, at der er virkelig mange lag i det strategiske spil.

Frankensteins monster (eller moster)

Spillet har nogle rigtig fine mekaniker som det låner fra andre rigtig gode spil synes jeg.

Ticket to Ride: Det handler om at bygge kæder af farvede både, og du trækker kort for at få disse både ligesom du gør med toge i Ticket to Ride

El Grande: ud fra de kort du trækker har du mulighed for at foretage handlinger som dine modstandere derfor ikke kan

Splendor: Du skal appelere til specialisternes gunst ligesom Nobles i Splendor

Flotte monumenter i Yamataï
Flotte monumenter i Yamataï

Puerto Rico: De specialister du ikke vælger i turen bliver mere attraktive ved at få penge på sig ligesom handlingsbrikkerne i Puerto Rico

Sådan spiller man Yamataï

I Yamataï skal hver spiller foretage 5 handlinger i deres tur:

  1. Vælg flåde og tag både
  2. Køb eller sælg én båd
  3. placér både på brættet og tag
    • en bygning eller et monument eller
    • culture tokens svarende til det antal både du har sat ind på tilstødende ø’er
  4. Kassér alle de skibe du har ud over et enkelt
  5. køb en specialist for enten 3 forskellige culture tokens eller to ens culture tokens

Sådan vinder du Yamataï

Spillet slutter når én af følgende er opfyldt:

  • Der er én af båd-farverne som er sluppet op
  • Der er ikke flere specialister
  • Der er ikke flere bygningsbrikker
  • En spiller har brugt alle deres bygninger
Spændende både venter Yamatai
Spændende både venter Yamatai

Og pointene opgøres således:

  • Point for bygninger
  • Point for specialister
  • 1 point for hver prestige token
  • 1 point for hver 5 mønter
  • -1 point for hver 2 kasserede både
  • -1 point for hver reserveret bygning man ikke har bygget

Artwork

Der er virkelig kælet for design-detaljerne i spillet. Det er også et meget levende valg af farver, som gør det til en farvestrålende oplevelse at få spillet til bordet. Jeg kunne godt have tænkt mig lidt større nuancer på selve spillepladen, men alt i alt har Jérémie Fleury (som også er kendt for Timeline og Oceanos) gjort et fantastisk stykke arbejde. Og hans stil med klare farver og runde former skinner virkelig også igennem i Yamataï

Komponenter i Yamataï

Days of Wonder, som laver spillet, er kendt for at lave gennemarbejdede kompenter. Yamataï skuffer heller ikke. Det er alle kompenter er udført i tykt pap og skibene er i flotte klare farver. Det eneste jeg ikke helt forstår er, at spillerpladerne er i meget tyndere pap, nærmest karton. Hvorfor Dyas of Wonder har valgt denne løsning er mig en gåde, når alt andet i spillet er så fint.

Yamataï’s levetid

For mig er det altid vigtigt at et spil kan spilles igen og igen (med mindre det selvfølgelig er et Legacy spil, som jeg ELSKER, men det er en anden snak). Jeg synes at Yamataï har lang levetid fordi der er så mange nuancer i det, og dets mange valgmuligheder. Det medfører at to spil ikke rigtig minder om hinanden.

Konklusion

Jeg kan virkelig godt lide Yamataï, jeg synes det er flot, underholdende og anderledes. Det blander elementer fra mange andre spil som jeg holder af såsom El grande, Puerto Rico, Splendor m.fl. og det kunne give et kludetæppe af et resultat, men det fungerer rigtig godt.

Det gode og dårlige ved Yamataï

  • Virkelig flot produktion
  • Gode og afvekslende mekanikker
  • Playerboard’et er simpelthen for tyndt sammenlignet med resten af de ellers flotte komponenter
  • Selve pladen kunne godt have lidt mere afveksling

Et minuts overblik over Yamataï

Du kunne også være interesseret i...