Beskrivelse
Blood Rage er fantastisk. Så er det sagt, og du er advaret. Det er et mesterligt spil uden sidestykke, og hører derfor hjemme i enhver spilentusiasts samling. Spillet er stærkt tematisk med den barbariske udlægning af den Nordiske Mytologi, og så kombinerer spillet en masse forskellige mekanikker på forbilledlig vis.
Du leder en klan i de sidste aldre af ravnerok. De forskellige provinser en for en efterhånden som vi bevæger os igennem de tre aldre. Og dine døde krigere finder vej til Valhalla når de dør i kampe, men tilbage til dig i begyndelsen af hver alder.
Der er mange forskellige måder at vinde Blood Rage på. Det skyldes de forskellige kort, som du skal drafte i starten af hver age. Der kan du sætte dig i selen for at vinde med forskellige Quest eller upgrade kort. Jeg har fx en gang vundet ved vedvarende at tabe slag med mange krigere, da jeg fik point for alle dem som røg ind og ud af Valhalla.
Hvis jeg skulle nævne ét spil, som burde tage (den noget ufortjente) area control popularitetsplads fra Risk, så skulle det være Blood Rage.
Blood Rage – Det gode og dårlige
- Virkelig lækre miniature-figurer
- De forskellige veje til sejr. Nogle vinder spillet ved at sejre i kamp, nogle vinder spillet ved at dø i kamp
- Strategi og diplomati spiller lige dele ind i hvem der angriber hvor og hvordan
- Jeg bliver nød til at tænke over det. Kan ikke komme på noget negativt ved spillet
Hvordan spiller man Blood Rage?
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.