Beskrivelse
I starten af et spil Captain Sonar er spillerne opdelt i to hold-besætningerne af to kæmpende ubåde. Hvert hold består af fire roller: Kaptajn, First Mate, Radiooperatøren og Ingeniøren, og hver rolle spiller en afgørende rolle i den fremadrettede succes for Das Boot.
Captain Sonar er et fantastisk underholdende spil, hvor man virkelig får afprøvet ens samarbejds- og kommunikationsevner af. Man skal kommunikere tydeligt til ens holdkamerater, og man skal lytte opmærksomt til ens modstandere.
Det er også et spil, som faktisk giver spillerne en fornemmelse af det hektiske miljø der garanteret er i en situation hvor to kæmpende ubåde leder efter hinanden. Jeg har selvsagt aldrig prøvet dette (heldigvis fristes jeg til at sige), men min puls viste 108 efter første spil, og jeg følte at jeg lige havde været igennem en meget intens og koncentreret kamp.
Captain Sonar er et virkelig anbefalelsesværdigt spil, hvis man kan samle det fornødne antal. Man skal være 6-8 før det er rigtig sjovt, og det passer bedst med et lige antal, så man kan besætte rollerne på samme måde.
Når alt dette er sagt, så vil jeg dog mene, at dette moderne sænke slagskib ikke er for alle. Den hektiske atmosfære det har med sig, samt det overblik det kræver, kan gøre det til et spil som ikke rammer så bredt som det måske fortjener. Det råder Asmodee dog bod på, ved at lave en familievariant af det snart.